Bestill hotell hos Hotels.com
Bestill hotell hos Hotels.com

Frihedsgudinden (Statue of Liberty) er en kæmpemæssig statue, der er placeret i New Yorks havn. Frihedsgudinden er en gave fra Frankrig. Den franske kunstner og billedhugger Frederic Auguste Bartholdi er manden bag den smukke statue. Hvis man rejser til New York står Frihedsgudinden typisk øverst på den liste over attraktioner man skal se. Og det er der bestemt ikke noget galt i for statuen er uhyre smuk og bør opleves af alle.

Frihedsgudinden spiller en meget stor rolle for turister og lignende, men den spiller faktisk en endnu større rolle for amerikanerne selv. Statuen har en kæmpemæssig symbolsk betydning for Amerika og dets beboere. Amerikanerne forbinder typisk frihedsgudinden med de amerikanske værdier: frihed, lighed og demokrati. Statuen spiller en stor rolle i amerikanernes kultur og måde at opfatte sig selv og andre på. I og med at det er en gave fra et andet land, anser amerikanerne statuen som et symbolsk tegn på venskab mellem forskellige lande og folkeslag.

Hvordan ser frihedsgudinden ud?

Frihedsgudinden er en kvinde iført løse klæder. På kvindens hoved er der placeret en krone. I kvindens venstre hånd bærer hun en lovbog, hvorpå datoen 4. Juli 1776 er påført – datoen for USA’s uafhængighedsdag. I højre hånd bærer kvinden en fakkel, der brænder en flamme for friheden. Det mange overser er de sprængte lænker ved frihedsgudindens fødder. Disse sprængte lænker skal symboliserer, at alt tyranni og diktatur er afskaffet. Hendes påklædning (de løse klæder) er også et tegn på frihed. Ligeså er hendes fakkel, lovbog og de sprængte lænker symbol på frihed og demokrati.

Frihedsgudinden er tit med i amerikanske film, hvor den filmisk også symboliserer frihed. I katastrofefilm bliver statuen typisk ødelagt, hvilket symboliserer, at Amerika for alvor er ude af harmoni. Hvis du kommer til New York er frihedsgudinden uden tvivl et besøg værd.

Detaljer:
Artiklen blev skrevet den , i kategorien Seværdigheder.

Skriv en kommentar