• Meny
  • Meny

New Yorks cocktailbarer og natklubber

I New York er udvalget af cocktailbarer, natklubber og diskoteker, som så meget andet i byen, overdådigt. Her er feststemning i alverdens farver og former, og du behøver ikke at besøge det samme sted to aftener i træk, mulighederne er mange.

Smag på en klassiker

Start aftenen på en af byens hotteste cocktailbarer, PDT- Please Don´t Tell i East Village. Stedet er, som navnet indikerer, ikke nemt at finde. Hvis man ikke ved det, er det ikke til at se. Det der udenpå ligner en lille halvsnusket grillbar rummer i baglokalet bag en telefonboks, en bar som er kåret til verdens næstbedste cocktailbar. Her bliver man budt ind i en hemmelig verden med fantastiske smagsoplevelser. Her kan du nyde uimodståelige klassiske cocktails lavet af de bedste råvarer, som uden tvivl vil behage dine smagsløg. Ring præcis kl. 15 på dagen du vil besøge baren og reserver bord, ellers er det ikke muligt at blive lukket ind.

Natklubber

Fortsæt turen igennem New Yorks natteliv med at tage til West Villages. Her finder du mange af byens mest populære musiknatklubber med fantastisk stemning og god musik. Ellers prøv de trendy og tætpakkede klubber i Greenwich Village som gæstes af især det yngre publikum. Derudover er områderne The Meatpacking District og Chelsea kendt for at huse nogle af New Yorks bedste og mest eksklusive diskoteker og natklubber, for eksempel natklubben Top of the standard. En klub med lækre cocktails i smukke omgivelser og med en adresse på toppen af et af byens standardhoteller, som giver en fantastisk udsigt ud over byen mens du nyder din cocktail og fester natten lang i luksuriøse omgivelser.

Beskrivelsen af New York som; ” The city that never sleeps,” er bestemt ikke helt forkert. De fleste natklubber har åbent alle ugens dage til langt ud på morgenen, og udvalget er uendeligt. Der er altså rig mulighed for en festlig aften og nat i byen.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *